Om foreningen

Sådan begyndte det.

Desværre er jagtforeningens første protokol forsvundet, så hvordan det hele startede, ved man kun fra medlemmernes hukommelse og fortællinger.

I 1932 modtog forstassistent Otto Christensen en skrivelse fra Dansk Jagtforening, hvori man bad ham undersøge, om der blandt sognets jægere var ønske om, og interesse for, at danne en lokal jagtforening.

På det tidspunkt var forstassistent Otto Christensen og landmand Th. P. Thomsen allerede direkte medlemmer af Dansk Jagtforening. De talte sammen om sagen og de fandt snart ud af, at der var interesse for at starte en jagtforening.

D. 9. juli 1932 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling i Kibæk Forsamlingshus og her blev den første bestyrelse valgt, hvormed Assing Sogns Jagtforening, var en realitet.

Formand og kasserer: Otto Christensen, Harreskov, samt bestyrelsesmedlemmer mekanikker Chr. Madsen Kibæk, Dyrlæge Hagelskjær Kibæk, Muremester Kold Kibæk og landmand Th. P. Thomsen Kibæk.

På generalforsamlingen blev det henstillet til bestyrelsen, at man forsøgte at leje et stykke jagt. Denne henstilling tog bestyrelsen fat på ved første bestyrelsesmøde. Man lejede fjederhandlerens plantage, men da man syntes at det var for lidt, satte man sig i forbindelse med malermester Hansen i Troldhede, som var formand for Troldhede-Nr. Vium jagtforening. Her havde man jagten i Benedixen´s plantage, og Malermester Hansen var venligt stemt for at dele jagten, således at Assing sogns jagtforening lejede jagten i Thyras Plantage. Jagten skulle drives i fællesskab og udbyttet solgtes for jægerne, hvorefter det indkommende beløb deltes ligeligt mellem foreningerne. Denne ordning blev enstemmigt vedtaget.

Fredning af Bukkjær Enge

I 1934 foreslog Th.P. Thomsen en fredning af Bukkjær Enge i en 5 årig periode. Forslaget blev begrundet med, at den store tørvemose få år tidligere var udstykket i små parceller til tørveskær, og da jagtretten følger brugsretten, var der mange jagtberettigede, i alt 25. Assistent Christensen gik varmt ind for tanken, og der blev omgående udfærdiget 25 kontrakter, som lød på, at jagten på nævnte matr. Nr. blev skænket vederlagsfrit til Assing Sogns Jagtforening. Det blev overdraget til TH. P. Thomsen at få kontrakterne underskrevet, og det skete i løbet af en måneds tid og dermed var fredningen af Bukkjær Enge en realitet. De første par år gik alt støt og roligt, men så begyndte der kritiske røster, idet nogle mente, at det kun var naboerne til engene som havde fordel af fredningen.

Der blev afholdt et møde om sagen. Th. P. Thomsen og assistent Christensen ville fastholde fredningen. De understregede kraftigt, at det var den bedste sag foreningen nogensinde havde arbejdet med. Der blev afholdt en afstemning, og fredningen blev bibeholdt. Men misfornøjelsen var der stadig, og den sidste tid af fredningstiden var det vanskeligt at holde arealet fri for krybskytter.

I krigens skygge

Foreningens tiårsdag skulle naturligvis fejres, men hvordan. Krigen lagde en dæmper på udfoldelsesmulighederne, men lidt underholdning skulle der nu til. Man gik sammen om selv at skabe en god fest, og især tre gjorde sig bemærket i den forbindelse. Det var malermester I. C. Jensen, dyrlæge Hagelskjær og tømmermester Johs. Boldrup.  Deres samlede energi og arbejdslyst resulterede i en festlig udsmykning af forsamlingshuset. På et flere meter langt stykke bordpapir havde de med rødt kridt tegnet fire forskellige billeder.

1.       Et jagtselskab der spiser frokost i det fri.

2.       Et indendørs selskab hvor glæder drøftes.

3.       Et billede som viser Axel Madsen i færd med at flå en ræv. Det foregik på følgende måde: Axel Madsen havde erhvervet sig en ny traktor. Den døde ræv var bundet til et træ, og da skindet var løsnet i den ene ende og var bundet til traktoren, kunne Axel Madsen siddende på traktoren hurtigt slutte flåningen.

4.       TH. P. Thomsen havde en lille rød bil. Også den blev nydeligt aftegnet, og heri sad ejeren med en lang kikkert rettet mod Bukkjær Enge - kontrollerende om der skulle være krybskytter.

Et spring i historien

Herefter er der et spring i foreningens historie. Dog ved man, at udover assistent Christensen så har TH. P. Thomsen og Jens Askjær været formænd frem til 1958, hvor vi igen finder nedskrevne protokollater. Det er fra Generalforsamlingen d. 28 marts, hvor første punkt på dagsordenen i øvrigt var at mindes foreningens første formand, afdøde forstassistent Otto Christensen.  På samme generalforsamling blev det oplyst, at der i årets løb er indsamlet det største antal krage- og skadeæg, nemlig 1325 stk., i forenings historie. Medlemstallet er 48 medlemmer.

I 1958 var Hans Peder Andersen formand. Det var han indtil 1968, hvor Arne Mosegaard trådte til. I 1976 overtog Børge Morridsen formandsposten. Han afløstes i 1980 af Arne Moesgaard. Han afløstes af Arne Thomsen i 1984, og fra 1986 frem til 2018 varetog Aage Møller posten som formand. Herefter overtog Frank Vestergaard posten frem til 2020, hvor Torben Bøndergaard blev foreningsformand.

Hædersbevisninger

Under et bestyrelsesmøde i april 1959 blev man enig om at indstille købmand TH. Eriksen, Kibæk Mølle til at modtage Dansk Jagtforenings store sølvbæger. Indstillingen blev giver med baggrund i TH. Eriksens store arbejde for ophjælpning af den dansk vildandsbestand. Dansk Jagtforening tog godt imod indstillingen, og d. 21 Maj 1959 var 2 bestyrelsesmedlemmer samt kredsrepræsentant Helge Holt, Harreskov på besøg hos TH. Eriksen for at overrække sølvbægeret.

Også i 1948 blev der uddelt en hædersbevisning. Henry F. Bertelsen, Kibæk modtog Dansk jagtforenings diplom for revir og vildtpleje for hans store arbejde med at skabe de bedst tænkelige forhold for vildtet på ejendommen ved Sdr. Felding.

Diplomet bliv i 1991 igen uddelt til et af foreningens medlemmer. Jørn Kjeldsen modtog hædersbevisningen for hans arbejde med et areal med kultipper ved Fjelstervang. Her har han arbejdet ihærdigt for at skabe liv i området. Et arbejde som lykkedes til glæde for både mennesker og dyr.

Gennem tiderne er der udnævnt flere æresmedlemmer. I maj 1968 udnævntes Aksel Madsen til æresmedlem, i april 1970 blev det Chr. Madsen og i 1973 blev det TH.P. Thomsen og Karl Madsen.

Arbejdet med Hunde.

I 1958 blev det besluttet at forsøge om der var tilslutning til at afholde en markprøve indenfor foreningen. Til at tage sig af dette arbejde valgtes et hundeudvalg bestående af Kr. Kold og Kr. Olsen.

Den egentlige hundetræning i foreningen startes dog først i 1968, med Arne Moesgaard som leder. Siden har jagtforeningen hvert år arrangeret lydighedsdressur og videregående dressur, når der har været tilslutning nok.

Flugtskydning og klubhus.

Den spæde start for foreningens flugtskydning sker i 1964, hvor foreningen, uden ansøgning, bliver bevilget 100 kr. til flugtskydningsformål. I juni måned sammen år sender hovedbestyrelsesmedlem Rasmussen, et brugt flugtskydningsapparat, og søndag d. 28 juni finder den første flugtskydning sted på en bane ved Jens Askjær, Olling.

Til at forestå flugtskydningen valgtes et udvalg bestående af Jens Askjær, Karl Østergaard og Vagn Søby.

To år senere flyttes flugtskydningsbanen til Hans Peder Andersens Hede, hvor der laves en bane med ordinære mål.

I 1967 beslutter bestyrelsen at flytte flugtskydningsbanen tilbage til Jens Anskjær, i hvis plantage der etableres en dejlig bane.

Senere flyttes banen til Velhusted, men i 1976 rejses der imidlertid tvivl om foreningen kan beholde denne bane. Bestyrelsen har derfor været ude og se på et område i skoven på Sandfeldgård, hvor man søger kommunen om lov til at bruge dette område.

Flugtskydningen er inde i en god udvikling, så der kræves hele tiden nyt materiel. I 1981 anskaffes en ny kastemaskine, men det klares fint over driften.

I 1982 lejer man så et areal på Sandfeldgård til en ny skydebane. Der er tale om ca. 4 ha. Samme år blev det besluttet at nedlægge flugtskydningsudvalget, og i stedet blev bestyrelsen udvidet fra 5 til 9 medlemmer, hvorefter bestyrelsen selv skal forestå arbejdet med flugtskydningen.

Arbejdet med den nye bane går straks i gang, og lørdag d. 6. marts bliver banen afsat. ”Jernbanevognen” bliver flyttet og d. 7 august kan den nye bane indvies.

Siden er der løbende foretaget forbedringer på banen med nye maskiner o.l. ligesom man har gjort meget for at skabe gode forhold for vildtet i området.

I 1998 sker der igen en betydende nyskabelse på banen. Der etableres Due-Matic udsmider, hvilket bringer banen op på en høj standart. Men det krævet elektricitet, så der må også anskaffes en generator. I marts 1991 var hele banen automatiseret. Samtidig føres der rigtig elektricitet frem til skydebanen.

Man begynder nu at tale om et egentligt klubhus. Der udarbejdes planer, og første punkt bliver til førelses af vandværksvand. Det sker i oktober 1991. Kort efter sættes byggeriet af klubhuset i gang, og ved en skydning den 1. april 1992 tages det nye klubhus i brug.

Hele flugtskydningsanlægget er nu oppe på en høj standart. Det har man også bemærket ude omkring. Det betyder at der i maj 1992 afvikles regionsskydning og i august 1992 DM for klubhold på Assing Sogns Jagtforenings flugtskydningsbane.

Foreningen sørger også for at give medlemmerne lejlighed til indskydning af jagtriffel. I 1992 benyttede 85 medlemmer sig af dette tilbud. Endvidere deltog omkring 20 medlemmer i mærkeskydning og 16 bestod.

På det mere sociale område afholdes der fællesjagter, film og foredragsaftner, og som noget nyt har foreningen, i sammenarbejde med Assing-Kibæk Husholdningsforening afholdt en aften med tilberedning af vildtretter.  Der er i øvrigt også i samarbejde med husholdningsforeningen uddannelse af jagttegnslæsere.

Vildt og naturpleje.

Gennem årerne har jagtforeningen arbejdet en del med vildtpleje. Men indtil 1966 er de nedskrevne oplysninger sparsomme.

Jagten i amtsplantagen deles med Haunstrup Jagtforening, og under en jagt i plantagen i 1966, beslutter man, at de to foreninger i fællesskab skal bekoste opdyrkning af to stykker jord til foderremisser inde i plantagen. Man vil undgå at vildtet skal være tvunget til at søge ud af skoven for at finde føde og derved at blive skudt.

Samtidig blev det henstillet til jægere som var i besiddelse af ukrudtsfrø og affald fra mejetærskerne, at bringe dette op i plantagen som foder for fasaner og agerhøns.

En vandgrav har man også sørget for. Den blev i 1997 etableret på Sandfeldgård. Senere kommer der flere til.

Gennem mange år har foreningen udbetalt et kontant beløb for aflevering af skader og krager. I 1971 afløses denne ordning af en pokal. Den blev første gang vundet af Folmer Hansen for 58 fugle. Chr. Knudsen modtog en 2. præmie for 28 fugle. Med til foreningens vildtpleje hører udsætning af fasaner og agerhøns. I 1979 intensiveres dette arbejde med indhegning af 600 kvm jord ved Stougård. Her skal udrugning og opdræt foregå inden udsætning på Sandfeldgård finder sted.  

I 1981 ansøgte man Aaskov kommune om tilladelse til at foretage nyplantninger på Sandfeldgård. En ansøgning som blev godkendt.

Undervisning af jagttegnsløsere har foreningen også været involveret i. Det startede i 1969 med skoleinspektør Ib Petersen som lærer. I 1976 tog Jørn Kjeldsen over. Han var i øvrigt den første lærer der fik et helt hold igennem prøven uden en eneste der dumpede - dette var i 1979.

Nutid.

Nutiden for Assing Sogns Jagt- og Skytteforening har udmøntet sig i, at der er flugtskydning, riffelskydning, samt jagt på området ved skydebanen.

I 2014 blev det besluttet at iværksætte en længe diskuteret plan om at etablerer huse på standpladserne, at investerer i et kortanlæg samt at give området opløftning, hvilket har resulteret i at flugtskydningsbanen i dag fremstår flot og imødekommende.  Der er etableret huse på standpladserne ved jagtskydning. Træer er fældet så området er gjort mere åbent. Ligeledes er det opsat kortanlæg hvilket giver bedre styring af dueforbrug m.m.

Igennem årene er der løbende lavet forbedringer på både flugtskydningsbane og riffelbanen, ligesom der er etableret indendørs 15m. bane i Kibæk Krydsfelt.

I 2021 blev der på flugtskydningsbanen etableret nyt Sportinganlæg, for med denne nye disciplin at øge banens kapacitet og give brugerne mulighed for god jagtrelevant træning.

I 2023 – 2026 arbejdes der på en fortsat fremtidssikring af foreningens skydebaner, med etablering af nye støjvolde samt nye discipliner.